Økologi på offentlige arealer

Der er mange krav og regler, som en økologisk landmand bliver konfronteret med, og disse ændres jævnligt. Det kan være svært for en offentlig enhed at holde overblikket, have en god dialog med landmanden og lande en forpagtnings- eller græsningsaftale, der er tilfredsstillende for begge parter. Det kan derfor være en fordel at bruge økologikonsulenterne, som arbejder i de lokale landbrugsrådgivningsvirksomheder.

Det er muligt for offentlige enheder at omlægge dele af de landbrugsarealer de ejer. Det er dog en forudsætning, at den økologiske enhed er adskilt fra andre ikke-økologiske enheder. På denne måde kan f.eks. en kommunal institution certificeres til økologi, uden at resten af kommunens arealer skal omlægges.

Landmænd bliver mødt med en række krav, som skal overholdes, når de indgår en forpagtnings- eller græsningsaftale. Det er derfor en god idé at indgå en dialog med landmanden om vilkår og udformning af forpagtnings- og græsningsaftaler.

I forhold til tilskud er det den, der har rådighed over arealet, som kan søge tilskuddet. Selvom ejer eller forpagter har en græsningsaftale med en anden person, er det stadig ejer eller forpagter, der kan søge om tilskud.

Så snart en græsningsaftale går ud over retten til at afgræsse arealet og indebærer forpligtelse til at vedligeholde arealet og dets installationer, fx hegn, el- og vandforsyning, så vurderer Landbrugsstyrelsen, at der er tale om en forpagtning. Det er derfor personen, som har græsningsretten (forpagtningen), der kan søge tilskuddet. Det gælder uanset, om der betales afgift for græsningsaftalen eller ej.

Tilskudsguide

Konditionalitet

Krydsoverenstemmelse

Når en økologisk landmand forpagter jord, er det ofte i landmandens interesse, at få en flerårig aftale.

Der kan være mange forhold, som der skal tages højde for i forpagtnings- og græsningskontrakterne. Disse er forskellige fra situation til situation. Derfor finder du ingen eksempler på standardkontrakter på denne hjemmeside. På nedenstående ekstern link kan du finde eksempler på forpagtnings- og græsningskontrakter og formuleringer. Brug af disse eksempler er for egen risiko. Landbrugsstyrelsen har ikke ansvar for eksemplernes indhold.

Videncenter for Landbrugs faktaark om fordele og ulemper ved forpagtnings- og græsningsaftaler (2013)

På nogle offentligt ejede arealer, som er udpeget til naturområder eller vedvarende græsarealer, kan der indgås græsningsaftaler. En græsningsaftale betyder, at den, som aftalen er indgået med, har ret til at sætte dyr på græs eller tage slæt på arealet. Arealer, som er omlagt til økologisk drift, kan under visse betingelser afgræsses med ikke-økologiske dyr. Offentlige enheder kan således omlægge arealer til økologi, selvom der ikke er økologiske dyr til rådighed til afgræsning.

Læs mere om afgræsning med ikke-økologiske dyr i Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion.

Græsningslaug

Det kan overvejes at etablere et græsningslaug på offentlig ejede arealer. I denne særlige form for græsningsaftaler er borgere med til at passe og tilse dyrene på.

Side om kogræsserforeninger på Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside.

Tilskud til særlige Natura2000-områder på land

I særlige Natura 2000-områder på land er det muligt at søge om tilskud.

Naturvenlig drift i Natura 2000-områder.

På hjemmesiden græsning.dk formidles arealer og dyr til afgræsning. Hjemmesiden er landsdækkende, og her kan landmænd og offentlige institutioner oprette annoncer og søge arealer og dyr. Her finder man både økologiske og ikke-økologiske arealer og dyr.

Hjemmesiden www.græsning.dk

Drikkevandet i vores vandhaner stammer fra grundvandet. Derfor er der gode grunde til at beskytte grundvandet mod forurening.

Kommunerne har mulighed for at udpege boringsnære beskyttelsesområder, hvor det er nødvendigt med en ekstraordinær indsats for at beskytte drikkevandsressourcerne. Der er f.eks. lovkrav om en 25 m sprøjtefri zone omkring indvindingsboringer til almene vandværker.

I forbindelse med beskyttelse af grundvandet kan det være administrativt tungt, dyrt og svært for kommunerne at kontrollere, om der bliver brugt sprøjtemidler eller kunstgødning på bortforpagtede arealer.

Ved at omlægge arealer til økologisk drift bliver arealerne omfattet af den årlige økologikontrol, som udføres af Landbrugsstyrelsen. Kontrollen er gebyrfri og omfatter bl.a. forbuddet mod brug af sprøjtemidler og kunstgødning.

Afgræsning er en omkostningseffektiv måde at bekæmpe bjørneklo på. Når kommune, region, stat eller kirke vælger at bekæmpe bjørneklo manuelt eller ved afgræsning, frem for kemisk bekæmpelse, kan det med fordel overvejes, om arealet samtidig kan omlægges til økologisk drift.

Miljøstyrelsens side om kæmpebjørneklo.