Sådan bruger vi satellitdata

Satellitanalyser: Arealanvendelse og afgrødetype

Vi bruger satellitdata til at identificere forskellige typer af arealanvendelse, herunder landbrugsarealer, infrastruktur, bebyggelse, søer etc., men det bruges også mere præcist til at identificere afgrøden på en mark, samt adskillelse af forskellige afgrøder på marken. Ved at udnytte oplysninger om afgrødens farve og vækstforløb over vækstsæsonen, og ved hjælp af maskinlæring og statistiske parametre som NDVI, der måler planters grønhed, kan afgrøder klassificeres over tid.

Satellitanalyser: Strukturændringer

Ved at analysere radarbaserede satellitdata fra forskellige tidspunkter kan man identificere ændringer i strukturen på et areal ved hjælp af kohærens, som beskriver relationen mellem to på hinanden følgende observationer. Sammenlignes to billeder af en mark med afgrødevækst vil det typisk afspejles i en lav kohærens, da afgrøden har en naturlig variation i overfladen. Sammenlignes derimod to billeder af en pløjet eller høstet mark vil det typisk afspejles i en høj kohærens, da overfladen er mere ensartet. Kohærens kan derfor bruges til at observere landbrugsaktiviteter som slåning, høst eller pløjning.

Analysernes sikkerhed

Hver analyse tildeles en sikkerhedsværdi fra 0 til 1, der afspejler datakvaliteten — bl.a. hvor mange skyfrie billeder der har været tilgængelige i perioden. EU-Kommissionen fastsætter grænseværdierne for godkendelse. Lav sikkerhed betyder ikke automatisk en overtrædelse, det betyder blot, at vi ikke har kunnet afgøre forholdet. Det er bl.a. derfor du kan se en gul mark i trafiklyset, selvom du har udført aktiviteten.

Hvornår foregår analyserne?