Hvis du har indsendt en ansøgning om areal- eller projekttilskud og den relevante enhed ud fra de objektive forhold, eller på baggrund af den risikobaserede udtagning vurderer, at sagen bør undersøges nærmere, vil sagen blive overdraget til enheden Særlig Kontrol, hvor den vil blive behandlet i team Svig & Omgåelse.
Den enkelte sag vil ved overdragelsen være koblet sammen med andre sager, hvor der ses ejer- og/eller adressesammenfald med andre ansøgere. Dette kaldes et sagskompleks.
I forbindelse med sagsbehandlingen gennemgår sagskomplekset forskellige faser.
- Foranalysen
- Høringsfasen
- Vurderingsfasen
- Afslutningen
Hvis vi vurderer, at sagen ikke har karakter af omgåelse, vil omgåelseskontrollen blive afsluttet, og sagen vil blive overdraget til fagenheden til videre sagsbehandling.