Hyppigste overtrædelser af konditionalitetskrav for miljø 2025

• Kravet gælder hele året.
• Du kan se om du har krav om 3-metersbræmmer langs søer og vandløb på din bedrift ved at gå ind i Internet Markkort (IMK) og slå kortlaget ” 3-metersbræmmer 2025” til. Hvis du fortsat er i tvivl om, hvorvidt vandløbet på din bedrift bør være pålagt krav om bræmmer, eller hvis du mener, at der er fejl i kortlaget, kan du henvende dig til din kommune. Kommunerne kan som vandløbsmyndighed foretage en vurdering heraf.
• Afgræsning og høslæt er tilladt i 3-metersbræmmen. Høslæt skal dog tages på en måde, hvor der ikke er risiko for udskridning af bræmme eller bred. Hvis du vælger af lade dine 3-metersbræmmer på dit omdriftsareal indgå i opfyldelsen af GLM 10-kravet om mindst 4 % ikke-produktive elementer, må du ikke foretage afgræsning eller høslæt i 3-metersbræmmen. Det skyldes, at 3-metersbræmmen også skal leve op til GLM 10-kravet. Du kan læse mere om GLM 10 i afsnit 36.
• Bræmmen på 3 meter langs vandløb og søer beregnes fra vandløbets eller søens øverste kant. Den øverste kant er overgangen fra det skrånende terræn mod vandløbet eller søen til det flade terræn, der normalt kan jordbehandles. ”Den øverste kant” af visse søer er overgangen mellem bevoksningen af vand- og sumpplanter og egentlig landplanter.

• Kravet vil være relevant at kontrollere, hvis der anvendes plantebeskyttelsesmidler, biocider eller foretages analyser af prøver fra planter eller andre prøver på bedriften.
• LF 5.12.1:
• Det skal kontrolleres, at anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler registreres på bedriften. Der er ingen formkrav til registeringen, men journalen skal som minimum indeholde følgende oplysninger, for at det vurderes at registre- ringen er sket på en passende måde, i overensstemmelse med kravets formål:

o Plantebeskyttelsesmidlets navn, angivet som navn og registreringsnummer

o Tidspunkt for anvendelsen af plantebeskyttelsesmidlet, angivet som dato for anvendelsen

o Dosis for anvendelsen af plantebeskyttelsesmidlet, angivet i enten mængde pr. ha eller pr. m2.

o Areal, som plantebeskyttelsesmidlet blev anvendt på, angivet med fx marknummer, silonummer, containernummer eller matrikelnummer.

o Afgrøde, som plantebeskyttelsesmidlet blev anvendt på, angivet som afgrøde, kultur eller plante.

• Det er ikke et konditionalitetskrav at de behandlede arealers størrelse skal være angivet – dette er kun et nationalt krav.
• LF 5.12.3:
• Hvis analyseresultatet af planter og planteprodukter er modtaget for mindre end 24 timer siden, og

• GLM 10.1.1 gælder hele året.
• GLM 10.1.1. udgår pr. 1. januar 2027.
• Elementer og arealer, der kan anvendes til opfyldelse af delkravet Følgende ikke-produktive elementer og arealer kan indgå i opfyldelsen af kravet om mindsteandel af ikkeproduktive områder på omdriftsarealer:

o 1) GLM-landskabstræk GLM-landskabstrækkene omfatter søer og fortidsminder omfattet af delkrav GLM 8.1.1. En sø, der ikke er omfattet af § 3 i naturebskyttelsesloven kan registreres som GLM-sø og indgå i opfyldelsen af GLM 10 som et ikke-produktivt element. Søen kan over tid ”vokse ind i” beskyttelsen efter den nævnte § 3. Allerede ved registreringen af søen som en GLM-sø ”fanges” den imidlertid af den beskyttelse, som gælder efter GLM 8.1.1, og det er ikke muligt at fjerne denne beskyttelse ved at afregistrere søen fra opfyldelse af GLM 10. Der henvises til afsnittet ovenfor om GLM 8.1.1.

o 2) Søer med et areal på op til 2000 m2 , der er omfattet af § 3 i naturbeskyttelsesloven ("§ 3-søer")

o 3) Bræmmer på 3 meter langs søer og vandløb som omhandlet i GLM 4 Bræmmerne skal opfylde kravene til slåning efter grundbetalingsbekendtgørelsen. Der henvises til vejledning om grundbetaling og tilskudsberettigede arealer i 2025.

o 4) Markkrat Et område, der siden den 1. juni 2022 har fremstået som et udyrket areal på op til 0,5 ha, der på intet sted er smallere end ti meter, og som er dækket af mindst 75 % træer og buske fordelt på hele arealet. Markkrattet skal siden den nævnte dato have været omkranset af omdriftsareal, så dette areal på alle steder er mindst 5 meter bredt målt fra markkrattets yderkant. Markkrat skal endvidere have indgået i opfyldelsen af kravet om ikke-produktive arealer og elementer i 2024. De skal være registeret som markkrat i IMK og må sammen med småbiotoper ikke udgøre mere end 20 % af den mark, de er en del af.

o 5) a. Slåningsbrak På arealer med slåningsbrak er der ikke specifikke krav til plantedækkets karakter. Der må dog ikke ske aktiv tilsåning af et slåningsbrakareal, der aktuelt anvendes til opfyldelse af 4 %-kravet. Hvis du ønsker at tilså et brakareal med blomster, skal du anvende blomsterbrak eller bestøverbrak. Arealet må endvidere ikke fremstå som et areal, der aktuelt anvendes til produktion. Arealet må således ikke være tilsået med en produktionsafgrøde, der har til formål at blive moden, hvorved den kan høstes og opnå et udbytte, idet sådanne områder vil blive betragtet som produktionsarealer. Dette gælder også, selvom selve udsåningen har fundet sted før arealet blev udlagt til opfyldelse af 4 %-kravet. Eventuel tilsåning med afgrøder der normalt kan anvendes til produktion – eksempelvis raps – forud for anvendelsen af arealet til opfyldelse af 4 %-kravet vil således skulle ske ved så tynd udspredning på arealet, at høst ikke er mulig. Det anførte udelukker også udsåning af monokultur i striber, selvom formålet hermed måtte være at tiltrække dyreliv. I sådanne tilfælde vil der i forbindelse med indberetning i fællesskemaet skulle ske opdeling af marken i delmarker, idet tilsåede striber, der fremstår som produktionsarealer, ikke kan anvendes til opfyldelse af kravet om 4 % ikke-produktive elementer og arealer og skal derfor anmeldes med afgrødekoden for produktionsafgrøden. Da kravet om 4 % ikke-produktive elementer og arealer gælder for bedriftens omdriftsareal, kan slåningsbrak, der anvendes til opfyldelse af kravet, ikke placeres på et areal, der var permanent græs året forinden. Arealer med slåningsbrak skal opfylde kravene til slåning efter grundbetalingsbekendtgørelsen. Der henvises til vejledning om grundbetaling og tilskudsberettigede arealer i 2025. Der gælder et forbud mod slåning i perioden fra den 1. maj til den 31. juli af hensyn til ynglende fugle og markvildt. Selektiv bekæmpelse af kæmpebjørneklo og flyvehavre er ikke omfattet af dette forbud. Forbuddet udelukker derimod slåning af brakarealer, som alene sker af hensyn til overholdelse af afstandsforpligtelser efter bekendtgørelserne om markfrø og sædekorn.

o b. Blomster- eller bestøverbrak Braklagte arealer, der opfylder kravene til etablering af blomster- eller bestøverbrak efter grundbetalingsbekendtgørelsen. Der henvises til vejledning om grundbetaling og tilskudsberettigede arealer i 2025. Forbuddet mod slåning i perioden fra den 1. maj til den 31. juli gælder tilsvarende, jf. ovenfor om slåningsbrak.

o 6) Småbiotoper Delområder på et omdriftsareal, der efter den 31. december 2022 udlægges som områder uden landbrugsaktivitet. De må højst være én hektar store, skal ligge mindst 5 meter fra andre småbiotoper for ikke at blive anset som sammenhængende småbiotoper og må sammen med registrerede markkrat maksimalt udgøre 20 % af den mark de er en del af. Det er tilladt at have flere småbiotoper på samme mark, så længe de tilsammen med evt. markkrat ikke udgør mere end 20 % af markens areal. Du kan lade småbiotoperne gro til med træer eller buske eller lade dem være våde eller bestå af højt græs. Du kan også vælge at tilplante en småbiotop, hvis du har ønsker til selve beplantningen. Du må undtagelsesvist jordbearbejde på småbiotoper i forbindelse med tilplantning, når dette sker med henblik på forbedring af biodiversiteten. Beplantningen må ikke anvendes til produktion eller bevirke, at arealet fremstår som et produktionsareal. Se vejledningen om grundbetaling for mere information om småbiotoper. Småbiotoper med træer og buske er omfattet af krav. 8.1.3. hvor der i perioden 15. marts til 31. juli ikke må foretages beskæring af træer og buske.

• Kravet finder anvendelse på ejendomme med erhvervsmæssigt dyrehold, jf. definitionen i bekendtgørelse om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring af gødning (husdyrgødningsbekendtgørelsen), og på ejendomme uden erhvervsmæssigt dyrehold, hvis der på ejendommen anvendes eller opbevares husdyrgødning svarende til produktionen fra et erhvervsmæssigt dyrehold. Kravet finder endvidere anvendelse på jordbrugsvirksomheder, dvs. en virksomhed, der er registreret i Register for Gødningsregnskab.
• LF 2.3.1 og LF 2.3.3 omhandler, at fast gødning og bundfald skal opbevares på en korrekt indrettet mødding eller i lukkede containere m.v. Kommunen kan dog have givet tilladelse til opbevaring af fast gødning i markmødding, jf. LF 2.3.4.
• LF 2.3.2 omhandler bl.a., at opbevaringsanlæg for husdyrgødning skal tømmes så ofte, at de ikke løber over, og at møddingen skal benyttes på en sådan måde, at gødning ikke flyder uden for pladsen eller der er risiko herfor.
• Kravet gælder ikke for dybstrøelse opbevaret i markstak.
• Vær opmærksom på de særlige regler, der gælder for fast gødning, der kan defineres som husdyrgødningsbaseret kompost (se krav LF 2.4). Husdyrgødningsbaseret kompost med en tørstofprocent på 30 eller derover og forarbejdet husdyrgødning med en tørstofprocent på 26 eller derover må opbevares i marken.

Der gøres desuden opmærksom på følgende byggeblad, der under visse betingelser, som fremgår eksplicit af byggebladet, dispenserer fra reglerne: ”Containere til opbevaring af fast gødning fra heste, mink m.v.”: Byggeblad 
Heraf fremgår, at containere kan placeres på fast og stabilt underlag.

• Kravet er relevant, hvis der anvendes sprøjteudstyr til professionel udbringning af plantebeskyttelsesmidler på bedriften. Kravet er ikke relevant, hvis du fx har en maskinstation til at foretage udbringning af plantebeskyttelsesmidler. Kravet er heller ikke relevant at kontrollere for de sprøjter, som ikke anvendes til udbringning af plantebeskyttelsesmidler, men fx kun til udbringning af gødning, da disse ikke er omfattet af krav om syn.
• Ifølge delkrav LF 8.2.1 skal alle sprøjter som anvendes til professionel udbringning af plantebeskyttelsesmidler være godkendt ved syn. Sprøjteudstyret skal godkendes ved syn inden 5 år efter anskaffelsen (faktureringsdatoen) og derefter mindst hvert 3. år.
• Professionel brug forstås som brug af sprøjteudstyr af enhver person, der anvender plantebeskyttelsesmidler i forbindelse med sine erhvervsmæssige aktiviteter, herunder sprøjteførere, teknikere, arbejdsgivere og selvstændige i landbrugssektoren og andre sektorer.
• Det betyder fx at en sprøjte er undtaget fra syn, hvis sprøjten kun anvendes på private arealer, der ikke er del af en virksomhed. Dette gælder også, selvom det evt. er plantebeskyttelsesmidler godkendt til professionel anvendelse, der udbringes i situationer, hvor der ikke er tale om erhvervsmæssig anvendelse.
• Fristen for næste syn fremgår normalt af klistermærket, der er påsat sprøjten i forbindelse med synet, idet synsvirksomheden bør have klippet hul ud for årstal og måned. Næste synsdato fremgår også af sprøjtens synsrapport.
• Delkrav LF 8.2.2 omhandler, at der skal foretages regelmæssig kalibrering og teknisk kontrol af sprøjteudstyret. Sprøjteudstyr skal til enhver tid være i en sådan tilstand, at det kan

o 1) fyldes og tømmes sikkert, let og fuldstændigt uden udsivning af plantebeskyttelsesmidler,

o 2) renses let, men grundigt,

o 3) håndteres sikkert,

o 4) sikre præcis dosering og udbringning,

o 5) kontrolleres og standses omgående fra sprøjteførerens sæde og

o 6) tilpasses enkelt, nøjagtigt og reproducerbart.

• Kravet er kun relevant, hvis du anvender plantebeskyttelsesmidler på bedriften. Kravet er ikke relevant hvis du fx har en maskinstation til at foretage udbringning af plantebeskyttelsesmidler og midler ikke påfyldes på bedriften.
• Alle tapsteder skal være indrettet korrekt.
• Ved påfyldning af vand på sprøjter skal det sikres, at der ikke kan ske overløb ved påfyldning af sprøjten, og at der ikke er risiko for tilbageløb i ledningsnettet eller vandboringen.
• Kontraventil: Tapstedet, der benyttes til påfyldning og vask af sprøjter, skal være forsynet med en indretning (fx en kontraventil eller et luftgab på mindst 50 mm), der kan forhindre tilbageløb i ledningsnettet eller en vandboring.
• Vandur: Vandur eller lignende installation, der forhindrer overløb ved påfyldning af tanken, skal være monteret på tapstedet. Vanduret er en teknisk indretning, der stopper påfyldning af vand, når en forudbestemt mængde vand er påfyldt.
• Personlig overvågning er ikke at forstå som ”lignende”. Der skal være tale om en eller anden form for teknisk installation, der konkret sikrer mod overløb ved påfyldning. Det kan fx være en ”dødemandsknap” eller en computerstyret kontrol med mængden af tilført vand. Er der tale om en nyere sprøjte, vil der ofte være en form for styring af vandpåfyldningen indbygget som en funktionalitet i sprøjten, og i sådanne tilfælde vil der ikke være krav om vandur eller lignende indretning. Påfyldes der vand fra en mobil vandtank i marken eller en buffertank, der ikke er tilsluttet ledningsnettet, skal der være monteret vandur eller lignende installation, hvis vandtankens volumen overstiger sprøjtetankens volumen.

• Kravet er relevant på bedrifter med omdriftsarealer, jf. dog undtagelsesafsnittet.
• Følgende arealer er ikke omfattet af GLM 7.1.1 og GLM 7.1.2:

o Braklagte arealer

o Arealer med græs eller andet grøntfoder

o Arealer med visse flerårige afgrøder, jf. nærmere nedenfor.

o Arealer med visse grøntsager på friland, jf. nærmere nedenfor.

o Arealer med visse medicinplanter, jf. nærmere nedenfor.

o Arealer med visse småplanter og planteskoleplanter, jf. nærmere nedenfor.

o Arealer med visse frugt- og bærafgrøder, jf. nærmere nedenfor.

o Arealer, hvor kravet ikke kan opfyldes pga. markforsøg foretaget af en vidensinstitution. Hvis du er certificeret økolog gælder, at økologiske arealer og arealer, der er under omlægning til økologi, automatisk anses for at overholde kravet. Desuden gælder for alle bedrifter, at du er undtaget fra kontrol og sanktioner for overtrædelse af GLM 7, hvis du har en maksimal bedriftsstørrelse, der ikke overstiger 30 hektar anmeldt landbrugsareal. Du skal være opmærksom på, at hvis ansøgervirksomheden og en eller flere tilknyttede virksomheder er underlagt samme bestemmende indflydelse og derfor skal anses som én bedrift, skal GLM 7-kravet overholdes på bedriftens samlede omdriftsareal. Du kan læse nærmere herom i vejledningens afsnit 3.2.5. SGAV har mulighed for at give tilladelse til midlertidig fravigelse af GLM-kravene, hvis vejrforhold, plantesygdomme eller skadedyrsangreb forhindrer tilsagnshaver i at opfylde kravene. Tilladelse til fravigelse kan kun gives til landbrugere og andre støttemodtagere eller arealer, der er berørt af de nævnte forhold, og kun så længe fravigelsen er strengt nødvendig.

• LF 2.5 omhandler krav til opbevaring af ensilage, herunder bl.a. krav til konstruktion af ensilageopbevaringsanlæg.
• I forhold til punkt B må ensilage i markstak gerne placeres det samme sted inden for 5 år, bare der har været en afgrøde i mellem så næringsstofferne fra ensilageresterne og lignende er blevet optaget af de efterfølgende afgrøder. Dette må ikke forveksles med kravet om, at der skal gå min. 5 år imellem placering af markstak med husdyrgødningsbaseret kompost (krav LF 2.4).
• Kravet finder anvendelse på ejendomme med erhvervsmæssigt dyrehold, jf. definitionen i bekendtgørelse om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring af gødning (husdyrgødningsbekendtgørelsen), og på ejendomme uden erhvervsmæssigt dyrehold, hvis der på ejendommen anvendes eller opbevares husdyrgødning svarende til produktionen fra et erhvervsmæssigt dyrehold. Kravet finder endvidere anvendelse på jordbrugsvirksomheder, dvs. en virksomhed, der er registreret i Register for Gødningsregnskab.
• Kravet er relevant, såfremt du opbevarer ensilage på bedriften som led i landbrugsproduktionen eller har opbevaringsanlæg af denne art til rådighed.

• Kravet er relevant, hvis der opbevares plantebeskyttelsesmidler eller tom emballage på bedriften. Kravet er ikke relevant, hvis du fx har en maskinstation til at foretage udbringning af plantebeskyttelsesmidler og maskinstationen indkøber og opbevarer plantebeskyttelsesmidlerne. 

• Kravet omfatter alle typer af godkendte plantebeskyttelsesmidler, herunder giftige og meget giftige plantebeskyttelsesmidler og plantebeskyttelsesmidler med alvorlige langtidseffekter.
• Delkrav LF 8.9.1 omhandler, at plantebeskyttelsesmidler skal opbevares i den oprindelige emballage og med korrekt mærkning. Det betyder bl.a., at etiketten på den oprindelige emballage, hvori plantebeskyttelsesmidlet opbevares, skal være læsbar. Det er ikke tilladt at omhælde plantebeskyttelsesmidler til andre dunke. Der kan dog under visse betingelser opbevares plantebeskyttelsesmidler i sprøjtetanke, jf. delkrav LF 8.9.6.
• I henhold til delkrav LF 8.9.2 skal plantebeskyttelsesmidler, rester af plantebeskyttelsesmidler, tom emballage, sprøjtevæsker og fortyndinger af koncentrerede plantebeskyttelsesmidler opbevares miljø- og sundhedsmæssigt forsvarligt og utilgængeligt for børn. Midlerne samt tom emballage må ikke opbevares sammen med eller i nærheden af fødevarer, foderstoffer, lægemidler eller lignende.
• Delkrav LF 8.9.3 omhandler, at sprøjtevæsker og fortyndinger af koncentrerede plantebeskyttelsesmidler ikke må efterlades et sted, hvor der er adgang for uvedkommende.
• Ved sprøjtevæske forstås i denne sammenhæng plantebeskyttelsesmiddel, der er overført fra original emballage til sprøjtetank i koncentreret eller opblandet form.
• Det følger af delkrav LF 8.9.4, at hvis rester af plantebeskyttelsesmidler, herunder vaskevand, opsamles i en beholder, skal det være i en gyllebeholder eller i en anden tæt og egnet beholder, hvoraf det fremgår, at den indeholder rester af bekæmpelsesmidler. En sådan beholder må ikke være nedgravet, bortset fra gyllebeholdere, i henhold til delkrav LF 8.9.5
• Delkrav LF 8.9.4 og LF 8.9.5 omhandler således krav til beholdere, der anvendes til opsamling af rester af plantebeskyttelsesmidler.
• Vær opmærksom på, at delkrav LF 8.6.3 omhandler krav til indretning af eventuel vaskeplads og biobede i form af, at de skal være udstyret med tæt belægning med afløb til gyllebeholder eller en anden tæt, stationær beholder, og indrettet, så der ikke kan ske afledning til kloak, nedsivning i jorden eller afstrømning til ubefæstet areal. Delkrav LF 8.6.3 er således relevant, hvis en vaskeplads eller et biobed er etableret og anvendes.
• Delkrav LF 8.9.6 handler om, at sprøjtetanke, der indeholder sprøjtevæske, under opbevaring skal påføres et eller flere mærker, som indeholder følgende oplysninger:
  • 1) Navn og registreringsnummer på plantebeskyttelsesmidlet, der indgår i sprøjtevæsken.
  • 2) Koncentrationen af sprøjtevæsken.
  • 3) Dato for overførsel til sprøjtetanken.
• Ved sprøjtetank forstås i denne forbindelse mindre beholdere med sprøjtevæske, som fx rygsprøjter og andre beholdere, som kan monteres på sprøjteudstyr og her fungere som sprøjtetank, herunder beholdere til kobling på doseringspumper på fx væksthussprøjter, beholdere til påsætning af sprøjte med direkte injektion og beholdere til brug i et bejdseanlæg. Beholderne skal være af et materiale egnet til opbevaring af sprøjtevæske.
• Delkrav LF 8.9.6 indføres under konditionalitet med virkning fra og med 31. januar 2025.

• Kravet finder anvendelse på ejendomme med erhvervsmæssigt dyrehold, jf. definitionen i bekendtgørelse om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring af gødning (husdyrgødningsbekendtgørelsen), og på ejendomme uden erhvervsmæssigt dyrehold, hvis der på ejendommen anvendes eller opbevares husdyrgødning svarende til produktionen fra et erhvervsmæssigt dyrehold. Kravet finder endvidere anvendelse på jordbrugsvirksomheder, dvs. en virksomhed, der er registreret i Register for Gødningsregnskab.
• Kravet er relevant, såfremt bedriften har en markstak af kompost fra dybstrøelse eller har en sådan til rådighed som led i landbrugsproduktionen eller opbevarer forarbejdet husdyrgødning på bedriftens arealer.

• Kravet gælder for husdyrgødningsbaseret kompost og forarbejdet husdyrgødning opbevaret i markstak. Hvis kompost/fast husdyrgødning opbevares på et areal, som ikke indgår i omdrift, betragtes det som en overtrædelse af krav LF 2.3. 14 LF 2.4 – Opbevaring af husdyrgødningsbaseret kompost og forarbejdet husdyrgødning i marken.

• For dette krav defineres husdyrgødningsbaseret kompost som dybstrøelse, som har gennemgået en komposteringsproces i stalden m.v. eller på en møddingsplads. For husdyrgødningsbaseret kompost, der opbevares i marken, skal tørstofprocenten være 30 eller derover for ethvert delparti. Dybstrøelse, der har ligget i en stald i mindst 3-4 måneder i gennemsnit, vil ofte være så kompostlignende, at det kan opbevares i marken som kompost. Dybstrøelse fra fjerkræstalde kan være kompostlignende og dermed opfylde tørstofkravet, allerede efter 1-2 måneder. Til overdækning skal benyttes vandtæt materiale, fx plastfolie eller vandtæt presenning.

• Dybstrøelse fra svinestalde uden separat gødeareal kan ikke uden videre opbevares i markstakke. Svin fordeler ikke gødningen naturligt over hele måtten, som fx kvæg gør, men gøder i stedet i afgrænsede områder. Der er derfor risiko for, at gødningsmåtten bliver uhomogen med områder, hvor tørstofprocenten er betydeligt under 30. I svinestalde med separat gødeareal afsættes en meget stor del af gødningen her, og dybstrøelsen i lejearealet bliver mere homogen og tør. Den kompostlignende gødning fra lejearealet kan dermed umiddelbart opbevares i markstak, mens gødningen fra det separate gødeareal ikke kan opbevares i markstak. Gødningsmåtten fra kalve- og svinehytter skal først komposteres, inden den lægges i markstak.

• Hvis tørstofprocenten er under 30, bedømmes overtrædelsen efter krav LF 2.3 – Opbevaring af fast husdyrgødning.

•  For forarbejdet husdyrgødning skal tørstofprocenten være på 26 eller derover for ethvert delparti. Med oplagring i marken menes, at komposten opbevares på et areal, hvor der efterfølgende dyrkes en afgrøde, som også høstes eller som har en kvælstofnorm.

• Komposten skal overdækkes med et vandtæt materiale straks efter udlægning. Er gødningen placeret i et gødningshus eller lign. uden samtidig at være indpakket i et vandtæt materiale, er der ikke tale om en overtrædelse, da en opbevaring i et gødningshus er tilstrækkeligt til opfyldelse af nitratdirektivets krav.

• En midlertidig opbevaring af kompost eller forarbejdet husdyrgødning på marken i op til en uge i forbindelse med udbringning på mark betragtes dog ikke som en egentlig oplagring og er derfor ikke omfattet af krav om overdækning. Kompost i markstak skal således være overdækket på alle andre tidspunkter. Der gælder også krav om overdækning straks efter udlægning i markstak, hvis markstakken ikke udbringes på marken med det samme (inden for 7 dage).

• Oplaget skal opfylde afstandskravene i husdyrgødningsbekendtgørelsen:

  • 1) 25 m til vandforsyningsanlæg, der ikke er til almen vandforsyning

  • 2) 50 m til vanforsyningsanlæg til almene vandforsyning

  • 3) 15 m til vandløb (herunder dræn) og søer større end 100 m².

• Afstandskrav til offentlig vej, privat fællesvej, levnedsmiddelvirksomhed, beboelse på samme ejendom og naboskel indgår ikke i konditionalitetsbedømmelsen.

• Vær opmærksom på de særlige regler, der gælder for opbevaring af fast gødning (se krav LF 2.3)

   

Vejledning om konditionalitetskrav for miljø