Hyppigste overtrædelser af konditionalitetskrav for dyr 2025

• Kravet gælder alle besætninger med fødevareproducerende landbrugsdyr, inklusive besætninger med heste til konsum samt opdrættede hjorte og andet opdrættet vildt, men ikke besætninger med pelsdyr
• Kravet skal sikre, at du fører fyldestgørende optegnelser over alle behandlinger af dyr, samt journaliserer alle analyseresultater og rapporter om kontroller af dyr og primærprodukter. Du skal føre journaler eller optegnelser over veterinærlægemidler eller andre behandlinger.
• ”Andre behandlinger” dækker eksempelvis over biocider, som fx kan være midler til behandling af parasitter og klovblade. Du skal opbevare informationer om tilbageholdelsestider. Dette kan enten være i form af opbevaring af dyrlægens anvisning, eller ved at notere tilbageholdelsestiden i dine optegnelser. Information om dosering af lægemidlet er anvendt mængde pr. indgift og antal behandlinger per dag. I LF 5.13.2, skal journalen omfatte analyse- resultater fra fx salmonellakontrol. I LF 5.13.3 vil journalen omfatte kontrolrapporter fra kontrolbesøg foretaget af Fødevarestyrelsen og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

• Kravet gælder alle besætninger med fødevareproducerende landbrugsdyr, inklusive besætninger med heste til kon- sum samt opdrættede hjorte og andet opdrættet vildt, men ikke besætninger med pelsdyr. Kravet gælder også ved stalddørssalg.
• Kravet skal sikre, at landbrugere der håndterer og anvender receptpligtige lægemidler til dyr følger dyrlægens an- visninger og kun sender dyr til slagtning, når de ikke er behandlet med ulovligt og/eller ikke godkendte lægemidler, samt når deres tilbageholdelsestid er overholdt.
• Du skal følge dyrlægens anvisning, og det er ikke dit ansvar, hvis dyrlægen har oplyst forkert brug af eller forkert dosis for et lægemiddel, med mindre behandlingen er så åbenlys forkert, at det ”burde” være åbenlyst for dig, at der er tale om en klar skrive- eller anvisningsfejl. Ligeledes er det dit ansvar at holde øje med eventuelle ændringer i anvisninger.
• Ulovlig behandling er anvendelse til fødevareproducerende dyr af

o forbudte eller ikke-godkendte stoffer eller produkter, eller

o stoffer eller veterinærlægemidler, der er godkendt i henhold til EU-lovgivningen til andre formål eller på andre betingelser end dem, der er fastsat i nævnte forskrifter eller, hvis det er relevant, i national lovgivning.

• Restkoncentrationer af farmakologiske virksomme stoffer, der overstiger grænseværdierne for restkoncentrationer, betragtes ikke som en ulovlig behandling, når det gælder stoffer eller veterinærlægemidler, der er godkendt i henhold til EU-lovgivningen, forudsat at alle andre betingelser for anvendelsen af stoffet eller veterinærlægemidlet, som fastsat i EU-lovgivningen eller den nationale lovgivning, er opfyldt. Laboratoriefund af rester af antibiotika eller andre farmakologiske stoffer i en slagtekrop, er derfor ikke en overtrædelse, såfremt landbruger kan dokumentere at denne har overholdt alle krav til anvendelse af stofferne (præparat, koncentration, mængde og tilbageholdelsestid).

• Kravet gælder alle besætninger med landbrugsdyr, inklusive besætninger med heste til konsum samt opdrættede hjorte og andet opdrættet vildt, men ikke besætninger med pelsdyr, da de ikke udgør en risiko for spredning af smitsomme sygdomme til fødevarer eller foder.
• Kravet skal sikre, at dig der opbevarer og håndterer affald, affald fra medicinanvendelse og farlige stoffer, har procedurer der sikrer at kontamination af fødevarer undgås, samt at der træffes passende foranstaltninger til at forebygge indslæbning og spredning af smitsomme sygdomme, som kan overføres til mennesker gennem fødevarer.

• Dette krav gælder i alle besætninger med landbrugsdyr
• Kravet skal sikre, at alle dyr, der holdes i produktionssystemer, skal huses, passes og tilses så tilpas hyppigt, at man i rette tid kan identificere de dyr, der evt. måtte være syge og/eller tilskadekomne, for at forhindre at de lider overlast.
• Syge og/eller tilskadekomne dyr skal omgående have passende behandling for at sikre deres sundhed og velfærd. Såfremt dyrene ikke kommer sig hurtigt af denne behandling, skal en dyrlæge konsulteres hurtigst muligt med henblik på den videre behandling. Syge og tilskadekomne dyr skal, om nødvendigt, isoleres i et passende rum med tør og blødt leje, når dette er mest hensigtsmæssigt, for at sikre at de ikke lider overlast og at sikre dem optimale forhold for deres healing og bedring.
• En af de hyppigste overtrædelser er syge eller tilskadekomne dyr, der ikke har fået den fornødne pleje eller dyrlægebehandling eller ikke er blevet rettidigt aflivet.
• Ved akut opstået sygdom hos dyr, hvor du endnu ikke har kunnet nå at håndtere dyret eller tilkalde dyrlæge, er der ikke tale om en overtrædelse af reglerne, hvis dyret umiddelbart herefter håndteres på passende vis.
• Brug af sygesti: I forbindelse med, at du indsætter dyr i sygesti, bør du sørge for, at der stilles en så nøjagtig diagnose som muligt, og der foretages behandling efter dyrlægens anvisning. Herved sikrer du, at det syge dyr kan få en hensigtsmæssig behandling og tilstrækkelig efterbehandling. Hvis dyret ikke herved hurtigt udviser bedring, skal du straks kontakte besætningsdyrlægen, eller dyret skal aflives. Dyr med kronisk invaliderende lidelser skal straks aflives. Du skal om fornødent udtage et dyr af flokken og anbringe det i sygesti, når dyret på grund af sin tilstand er svækket i forhold til de andre dyr og således ikke kan klare sig i konkurrencen med disse, eller hvis dyrets tilstand, herunder smertepåvirkning, kan påvirkes negativt af andre dyr i flokken.
• Som tommelfingerregel bør belægningsgraden i sygestier være det halve af almindelige stier, men dyrenes behov kan variere og beror derfor på en konkret vurdering. Blødt leje kan etableres med tilstrækkelig strøelse, hvor dette er mest hensigtsmæssigt eller en blød og eftergivelig gummimåtte. Der anvendes i mange besætninger hårde gummimåtter som underlag i dele af sygestien. Disse er ikke bløde og eftergivelige og mindsker derfor heller ikke den smertepåvirkning eller det ubehag, syge dyr udsættes for ved fx smertevoldende haltheder og infektioner i lemmer og led. Måtternes hårdhed ændrer sig over tid pga. kemiske påvirkninger og kan derfor blive hårde og ueftergivelige.

• Kravet er relevant i alle besætninger med grise. LF 10.4.1: - Kravet gælder kun beskæftigelsesmateriale – og således ikke rodemateriale. - Beskæftigelsesmaterialer er materialer, der tilgodeser grisenes behov for at beskæftige sig, dvs. undersøge deres omgivelser (både vertikalt og horisontalt).
• Kravet skal sikre, at alle grise har permanent adgang til en tilstrækkelig mængde beskæftigelsesmateriale. Søer og gylte skal have permanent adgang til en tilstrækkelige mængde halm eller andet manipulerbart beskæftigelsesmateriale. Grise og orner skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde materiale, som de kan undersøge og rode i, men som ikke må bringe deres sundhed i fare. Materialer som fx halm, hø, træ, savsmuld, svampe- kompost, tørv eller en blanding heraf kan accepteres.

Du kan læse mere om beskæftigelsesmateriale i Fødevarestyrelsens vejledning om beskæftigelses- og rode- materialer fra 2013 

• Kravet er relevant for alle landbrugsdyr, men der gælder specifikke krav for kalve (LF 9.5) og grise (LF 10.7)
• Kravet skal sikre, at alle landbrugsdyr fodres og vandes under hensyntagen til deres fysiologiske, sundhedsmæssige og adfærdsmæssige behov. Dyr må ikke påføres lidelse eller skade i forbindelse med fodring og vanding, hverken som følge af selve foderet eller fordi det udstyr, der anvendes, er udformet eller installeret på en måde, der medfører risiko for uhensigtsmæssig forurening og/eller tilskadekomst. Kravet dækker udelukkende overtrædelser forbundet med foder og vand. Der er ikke hjemmel til at nedsætte landbrugsstøtten ved overtrædelser såsom overtatovering, gødningsforurenede dyr, indretning mv. under dette krav.

• Kravet er relevant i alle besætninger med grise.
• Kravet skal sikre, at stalde til grise indrettes, så der tages hensyn til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov, samt at deres velfærd så vidt muligt tilgodeses. De skal sikres adgang til tørt og drænet leje, kunne bevæge sige frit og må kun isoleres i tilfælde af sygdom eller tilskadekomst. Stalde og stier skal være konstrueret, så grisene ikke kommer til skade og ikke er generet af gulvenes udformning, samt lys – og lydniveau.
• I ugen før det forventede faretidspunkt og under faring kan drægtige søer og gylte uanset LF 10.1.3 holdes uden for synsvidde af artsfæller.
• Ujævne gulve (uhensigtsmæssige niveauforskelle, sprækker og ujævnheder) kan påføre skader på grisene, typisk ved at klove eller biklove hænger fast i gulvet. Glatte gulve kan forårsage udskridninger og fald hos dyrene, som kan medføre alvorlige skader såsom benbrud og hofteledsskred.
• Kønsmodenhed hos orner indtræder i 6-7 måneders alderen med en vis individuel variation. Her spiller miljøpåvirkninger også ind (fx sænker opvækst sammen med sopolte puberteten, mens opvækst med andre orner inducerer puberteten).

• Kravet er relevant i alle besætninger med landbrugsdyr, men der gælder specifikke krav for kalve (LF 9.1) og grise (LF 10.1).
• Kravet skal sikre, at rum og bygninger til husning af landbrugsdyr, indrettes så dyrene huses på en måde, der sikrer deres velfærdsmæssige og adfærdsmæssige behov. Bokse og udstyr må ikke være skadeligt for dyrene og skal kunne rengøres og desinficeres effektivt. Luften i stalden skal holdes fri for generende støv, og temperatur og fugtighed skal tilpasses dyrene. Mængden af lys skal opfylde dyrenes adfærdsmæssige og fysiologiske behov.
• Kravet gælder også for udendørs hold af dyr, fx hvis der konstateres defekt hegn eller materialer i indhegningen, der kan skade dyrene.

• Kravet er relevant i alle besætninger med grise.
• Kravet skal sikre, at grise opstaldes i stier med et tilstrækkeligt areal og mål i forhold til deres størrelse, vægt og alder, samt at de ikke fikseres længere end højst nødvendigt. Kravet indeholder desuden regler for arealkrav til orner, krav om fast gulv og plads til at die for alle pattegrise, samt krav om korrekt indretning af farestier, for at beskytte både gylte, søer og pattegrise mod skader og trykninger.
• LF 10.2.1 – 10.2.3:

o Ved grise forstås en gris i enhver alder, uanset om det opdrættes til avl eller opfedning.

o En pattegris er en gris fra fødsel til fravænning.

o En fravænnet gris er fra fravænnet indtil den er 10 uger gammel.

o En avls- og slagtegris er en gris fra den er 10 uger gammel og indtil avlsbrug, indsættelse i løbeafdeling eller indtil slagtning.

o En so er et hundyr efter første faring.

o En gylt er et hundyr fra indsættelse i stald eller staldafsnit med henblik på løbning og indtil faring. Ved en drægtig so forstås en so fra løbning og indtil faring.

o Der er ifølge de nationale bestemmelser krav om strøelse for gylte efter løbning og drægtige søer på det areal som udgør det faste gulv. Konditionalitetskravet gælder dog ikke i relation til strøelsen.

• LF 10.2.4 – 10.2.5:

o På bedrifter med under 10 søer, må søer og gylte holdes enkeltvis i den periode der er nævnt i delkrav 1, såfremt de let kan vende sig i stien.

o Kravet gælder kun for bedrifter med søer og gylte.

• LF 10.2.6:

o Arealkravene for orner træder i kraft, når ornen er kønsmoden og bestemt til avl

• Kravet gælder for alle besætninger med fødevareproducerende landbrugsdyr, inklusive besætninger som fx heste til konsum, hjorte og kaniner. Kravet gælder ikke for besætninger med pelsdyr. Kravet er ligeledes relevant for vegetabilske fødevareproducerende landbrug (fx maltbyg, jordbær etc.), samt for støttemodtagere, der køber eller sælger foder.
• Undtaget for kravet er direkte salg til den endelige forbruger.
• Kravet skal sikre, at alle dyr, -foder, fødevarer og stoffer som er bestemt til eller kan forventes at blive tilsat en fødevare kan spores i alle led i produktionen. Det skal til enhver tid være muligt at se hvorfra og hvortil et dyr eller en fødevare er kommet. Sporbarheden kan sikres gennem journaler, fakturaer, bilag og/eller omsætningsdokumenter.
• Fodervirksomhed (landbrugere/primærproducenter) skal etablere systemer og procedurer for sporbarheden af foder, således at landbruger er i stand til at identificere hvorfra eller hvortil foder er leveret Landbruger skal for ethvert modtaget foderstof føre journal over:

o a. modtagelsesdato

o b. fodertype

o c. mængde

o d. leverandør

• Landbruger skal for ethvert udleveret foderstof føre journal over:

o a. udleveringsdato

o b. fodertype

o c. mængde

o d. bestemmelsessted

Vejledning om konditionalitetskrav for dyr