Sådan søger du

Du skal udfylde og sende ansøgningsskemaet direkte i Tast selv. Du vil trin for trin blive ledt igennem, hvordan du udfylder ansøgningsskemaet og sender det ind til os.

Tast selv – Landbrugsstyrelsens digitale selvbetjening

Hvad skal din ansøgning indeholde?

Du bør læse vejledningen og bekendtgørelsen om tilskud til privat skovrejsning grundigt inden du sender din ansøgning. Der er forskellige kriterier og forpligtigelser alt afhængigt af om du er privat eller kommunal ansøger. Derudover skal du være opmærksom på at du skal indtegne dit projekt i Internet Markkort (IMK), angive relevante oplysninger og vedhæfte de nødvendige bilag.

Dit ansøgningsskema skal indeholde følgende:

De påkrævede oplysninger om ansøger og ejendom samt projekt, såsom:

  • Om du er privat eller kommunal ansøger
  • Hvem og hvor mange adkomsthavere der er. I tilfælde af mere end en, skal der også være en ejerkredserklæring.
  • Oplysninger om kontaktpersonen.
  • Indtegning af delarealer i IMK, som indgår i projektarealet.
  • Om der skal medtages eksisterende skov- og naturarealer til fredskovspligten.
  • Hvis man er kommunal ansøger, skal der også angives tilbudsoplysninger.

Opnået tilladelse til at påbegynde projektet efter en miljøvurdering af projektets indvirkning på miljøet eller screeningsafgørelse om, at projektet ikke antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. miljøvurderingsloven.

Ejerkredserklæring. I de tilfælde hvor der er flere adkomsthavere/ ejere af matriklen jf. tingbogen, skal der vedhæftes en ejerkredserklæring, hvor det skal fremgå at medejer(e) giver tilladelse til skovrejsning.

Brug af konsulent

Du må gerne indgå i et samarbejde med en konsulentvirksomhed til dit skovrejsningsprojekt. Dog skal du være opmærksom på, at eventuelle udgifter til udarbejdelse eller varetagelse af din ansøgning om tilskud til privat skovrejsning hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og vandmiljø ikke er tilskudsberettigede. Det vil sige, at du må gerne indgå i en aftale med en konsulentvirksomhed om hjælp til selve ansøgningen, men vær opmærksom på, at du først må indgå bindende aftaler om resten af dit skovrejsningsprojekt, når du har indsendt ansøgningen. F.eks. må du ikke indgå i bindende aftaler om køb af planter inden ansøgningen er indsendt.

Fuldmagter

Ejerskifteerklæring

Du kan overdrage tilsagnet til en ny ejer af projektarealet. Det er en betingelse, at den nye ansøger/tilsagnshaver selvstændigt ville kunne opnå tilsagn efter den pågældende bekendtgørelse. Den, der får overdraget tilsagnet, overtager alle rettigheder og forpligtelser efter tilsagnet. Der skal til brug for ejerskifte udfyldes og indsendes nedenstående skema.

Ejerskifteerklæring til skovordningerne (Word)

Vær opmærksom på, at du ikke kan foretage ændringer til dit tilsagn samtidig med udbetalingsanmodningen. Denne proces skal være sagsbehandlet forinden udbetalingsanmodningen.

Husk at tilladelser, dispensation og andre relevante bilag skal være indsendt før, eller samtidig med at der anmodes om udbetaling.

I dokumentet nedenfor kan du læse om hvilke oplysninger der skal angives til de forskellige felter i udbetalingsskemaet:

Hjælpetekster til udfyldning af udbetalingsskemaet.pdf

Status for behandling af ansøgninger

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø behandler ansøgninger på projekttilskudsordninger. 

Se status for sagsbehandlingen

Behandling af personoplysninger

Kontakt

Naturtilskud
Tlf: 33 95 80 00
Mail: Naturtilskud@sgav.dk