Kombiner tilskud på dit areal
Vores vejledende værktøj giver et overblik over, hvilke tilskud du kan kombinere på samme areal i 2026.
Du søger om tilskud ved at udfylde og indsende fællesskema i ansøgningsåret. Det er en etårig ordning, som du har mulighed for at søge årligt flere år i træk. Du skal søge tilskud i fællesskemaet på siden ”Bioordninger” under fanen ”Ekstensivering med slæt”.
På fanen ”Ekstensivering med slæt” kan du finde en liste over de marker, som du kan søge tilskud til. Du vil også kunne se, om der er fradragsarealer på marken, som du ikke kan få tilskud til.
Det er oplysningerne i fællesskemaet, der ligger til grund for kontrollen af dit ansøgte areal og udbetalingen af dit tilskud. Det er dit eget ansvar at sikre dig, at dit areal er indberettet korrekt i fællesskemaet. Er dine arealer ikke indberettet korrekt, kan det få betydning for din ansøgning om tilskud.
Hvis forpligtigelserne ikke er opfyldt på et areal hele året, skal du trække hele marken, eller den del af marken, der ikke er tilskudsberettiget, ud af din ansøgning. Hvis du nedskriver arealet, vil tilskuddet blive nedskrevet svarende til tilskuddet til det nedskrevne areal.
Med mindre du har fået varslet kontrolbesøg, har modtaget et høringsbrev eller fået udbetalt dit tilskud, kan du trække marker ud af din ansøgning, reducere markens størrelse eller ændre afgrødekode. Du kan dog ikke trække ansøgningen tilbage for arealet efter den 25. oktober 2024. Denne ordning følger her reglerne for grundbetaling.
Se, hvordan du trækker marker ud af din ansøgning eller reducerer marker i Vejledning om grundbetaling og tilskudsberettigede arealer 2024.
Vejledning om grundbetaling og tilskudsberettigede arealer 2024
Vejledning om tilskud til ekstensivering med slæt 2024
Du kan også læse en kort introduktion til ordningen i vores faktaark:
Faktaark om Ekstensivering med slæt
Vær opmærksom på, om du får tilskud under Landdistriktsprogrammet eller Landbrugsreformen 2023.
Reglerne af betydning for tilskud til ekstensivering med slæt findes i følgende forordninger, love og bekendtgørelser:
Lov nr. 407 af 25. april 2023 om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
Bekendtgørelse nr. 1726 af 14. december 2023 om tilskud til ekstensivering med slæt for 2024
Bekendtgørelse nr. 1602 af 28. december 2022 om kundgørelse af Landbrugsstyrelsens kort
Bekendtgørelse nr. 1426 af 1. december 2023 om grundbetaling m.v. til landbrugere for 2024
Bekendtgørelse nr. 1520 af 8. december 2023 om konditionalitet for 2024
Vores vejledende værktøj giver et overblik over, hvilke tilskud du kan kombinere på samme areal i 2026.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø behandler ansøgninger på arealtilskudsordninger.
Bæredygtig Landbrugsproduktion
Tlf: 33 95 80 00
Mail: baeredygtig-landbrugsproduktion@sgav.dk