Du kan finde ansøgningsskemaet til multifunktionel jordfordeling nedenfor.

Ansøgningsskemaet til ansøgning om fri multifunktionel jordfordeling

Hvis du skal foretage ændringer i et multifunktionelt projekt, som du har fået betinget eller endeligt samtykke til, skal det meddeles til Landbrugstyrelsen ved anvendelse af nedenstående ændringsskema:

Ændringsskema - Multifunktionel jordfordeling

Vejledning til ændringsskema - Ændringer i multifunktionelt jordfordelingsprojekt i forundersøgelsesfasen

Vejledning til ændringsskema - Ændringer i multifunktionelt jordfordelingsprojekt i jordfordelingsfasen

Ændringsskemaet skal sendes på mail til naturoglandbrugsudvikling@lbst.dk eller pr. post til: Landbrugsstyrelsen, Natur- & Landbrugsudvikling, Pioner Allé 9, 6270 Tønder, mærket "Multifunktionel jordfordeling - ændring".

Der er krav om, at ansøger afrapporterer resultatet af den multifunktionelle jordfordeling og det multifunktionelle projekt til Landbrugsstyrelsen på naturoglandbrugsudvikling@lbst.dk, når projektet er anlagt. Til afrapporteringen bruges afrapporteringsskemaet nedenfor.

Afrapporteringsskema - multifunktionel jordfordeling

Hvad er jordfordeling?

Jordfordeling er en frivillig arealomlægning af landbrugsjord. Den gennemføres samtidigt mellem de deltagende lodsejere på en fastsat skæringsdag, efter at Jordfordelingskommissionen har afsagt kendelse herom.

Hvis du vil læse mere om jordfordeling, så kan du besøge vores temaside.

 Temaside om jordfordeling

Kan det lade sig gøre, at en privat lodsejer fordeler jord med en offentlig ejer f.eks. Naturstyrelsen eller kommunen?

Ja, det er en mulighed.

Kommunen/NST kan også være køber/sælger i en jordfordeling.

Hvad betyder arrondering?

Arrondering omhandler primært tilpasningen af den enkelte bedrifts arealer, så bedriftens driftsøkonomi optimeres. Forbedret arrondering kan bl.a. opnås ved, at de enkelte bedrifters jorde gennem omfordeling kommer til at ligge mere hensigtsmæssigt for driftsøkonomien, dvs. samlet og/eller tættere på bedriftens bygninger.

Arrondering er en af de 11 nationale interesser, som det multifunktionelle projekt kan opfylde for, at der kan søges om multifunktionel jordfordeling.

Hvordan opgøres ha jordfordeling?

Det samlede forventede behov for jordfordeling i hektar udgøres af jordfordeling til de forskellige projektelementer, erstatningsjord og arronderingsjordfordeling. En hektar tæller kun én gang. Det betyder at, hvis en lodsejer i jordfordelingen sælger 2 ha, og en anden lodsejer opkøber disse 2 ha, tæller det som 2 ha jordfordeling.

Det er projektejer, som skal komme med sit bedste bud på samlet forventet jordfordeling i projektet. Antallet af ha konsolideres nærmere i den efterfølgende forundersøgelse, som Landbrugsstyrelsen forestår, hvis der opnås betinget samtykke.

Antal ha forventet jordfordeling skal ligge mellem 100-1.000 ha for, at projektet opfylder kravene for ansøgning om multifunktionel jordfordeling.

Hvis der er søgt tilsagn om tilskud fra andre ordninger, hvor der er penge til jordfordeling, kan disse hektar ikke tælle med i det samlede forventede antal hektar, som angives i ansøgningen. Årsagen hertil er, at der ikke kan gives samtykke til multifunktionel jordfordeling til de hektar jordfordeling, som er betalt gennem andre ordninger eller anden finansiering. Der ville i sådanne tilfælde være tale om dobbeltfinansiering.

Hvad er en forundersøgelse og hvor lang tid tager den?

Forundersøgelsen laves inden jordfordelingen og skal afdække løsningsmuligheder og jordfordelingspotentiale i området. I

forundersøgelsen går jordfordelingsplanlæggeren ud og taler med de lodsejere, som skal afgive jord til de forskellige projektelementer og/eller skal tåle rådighedsindskrænkning samt de lodsejere, som mest oplagt vil kunne få gavn af en arronderingsjordfordeling.

Forundersøgelsen er fastlagt til at skulle vare maks. 3 måneder fra den er påbegyndt. I særlige tilfælde kan den vare op til 4 måneder.

Forundersøgelsen varetages af Landbrugsstyrelsen og er finansieret gennem ordningen for multifunktionel jordfordeling.

Hvad er betinget samtykke?

Når Landbrugsstyrelsen skal træffe afgørelse om samtykke til multifunktionel jordfordeling, foregår det i 2 skridt. Først behandles ansøgningen i Landbrugsstyrelsen og i en taskforce. Hvis projektet lever op til kravene, og der er midler til rådighed, gives et betinget samtykke. Samtykket er betinget af en tilfredsstillende forundersøgelse, som Landbrugsstyrelsen foretager herefter.

Hvad er endeligt samtykke?

Endeligt samtykke gives til et projekt, som har opnået betinget samtykke, og hvor forundersøgelsen viser, at det bør være muligt at gennemføre en jordfordeling. Når der er givet endeligt samtykke, går jordfordelingen i gang.

Må projektet indeholde andre interesser end de 11 nationale interesser? Og kan der jordfordeles hertil?

Projektet må gerne indeholde projektelementer, som ikke falder under de 11 oplistede nationale interesser, så længe projektet stadig indeholder 3 nationale interesser, hvoraf en er af direktivimplementerende karakter. Dog vil projektet kun blive vurderet på elementer, som understøtter de 11 nationale interesser. Det vil bero på en konkret vurdering fra Landbrugsstyrelsen, som der kan laves jordfordeling af projektelementer, som ikke falder under de 11 nationale interesser.

Hvad består den indledende undersøgelse af? 

Den indledende undersøgelse skal fokusere på de tekniske forhold for de forskellige projektelementer, som skal gennemføres, for derved at sandsynliggøre, at projektet har effekt på de nationale interesser. Du kan læse mere om den indledende undersøgelse i vejledningen for ordningen.

Den indledende forundersøgelse skal desuden beskrive hvilke myndighedstilladelser, der er nødvendige for at gennemføre det multifunktionelle projekt samt en vurdering af muligheden for at opnå disse myndighedstilladelser.

Jo bedre effekterne er beskrevet og undersøgt, jo bedre kan projektet vurderes og pointsættes. Jo større effekt, jo flere point kan der opnås ved interessen. Vurderingen, herunder pointsætning, af projektet indgår i prioriteringen af, hvilke projekter der kan opnå samtykke om multifunktionel jordfordeling.

Er det rigtigt forstået at kerneområdet ikke er det samme som ca. antal ha til jordfordeling, som skal opgives i ansøgning?

Ja, antal ha til jordfordeling er alene de arealer, som forventes at skulle skifte ejer.

Hvad er lokal forankring og hvordan dokumenteres det?

Lokal forankring er overvejende tilslutning til projektet fra lodsejere og andre lokale interessenter, som har været inddraget i forbindelse med udviklingen af projektet.

Dokumentation for lokal forankring skal som minimum indeholde:

• En udtalelse fra en lokal landboforening eller familielandbrugsforening eller anden repræsentant for de lokale lodsejere (fx sammenslutninger, lodsejerudvalgt, lav eller grundejerforeninger mv.). Der er ikke krav til, hvor mange lodsejere udtalelsen skal repræsentere, eller at alle lodsejere i området er omfattet af udtalelsen. Dog kan det med fordel fremgå af udtalelsen, hvor mange lodsejere den omfatter, og hvor stort et areal de tilsammen ejer af det samlede projekt.
• Dokumentation for inddragelse af øvrige relevante lokale interessenter som fx grønne organisationer, foreninger, borgere, eller erhvervsliv fx resumé af afholdt borgermøde, udtalelser fra lokale foreninger og råd mv.

Du kan læse mere om lokal forankring i vejledningen for ordningen.

Skal kommunen have snakket med alle lodsejere, inden der søges?

Det er et krav, at der kan dokumenteres lokal forankring. Der er ingen krav om, hvor meget kontakt projektejer skal have haft med lodsejerne inden ansøgning om multifunktionel jordfordeling. En kontakt til de lodsejere, der er direkte berørt af et eller flere projektelementer, kan være en fordel.

Hvornår skal man have finansiering af det multifunktionelle projekt på plads og hvor afklaret skal finansieringen være?

Ansøger behøver ikke at have al finansiering af det multifunktionelle projekt på plads, når der søges om multifunktionel jordfordeling. Dog vil det være nødvendigt, at det i løbet af forundersøgelsen lægger fast, hvem der skal være den fremtidige ejer af projektjord (køber i jordfordelingen), samt hvem som skal bære et evt. tab i arealets værdig ved ændret arealanvendelse.

Ansøger skal vedlægge en finansieringsplan sammen med ansøgningen om multifunktionel jordfordeling.

Finansieringsplanen skal indeholde et budget over udgifterne til projektet samt den forventede finansiering af projektet.

Planen kan indeholde finansiering, som er på plads, som er ansøgt eller vil blive ansøgt eller som forhandles. Det er altså tilstrækkeligt, hvis planen viser mål for finansieringen.

Kan der ændres i projektet/jordfordelingen efter der er opnået samtykke? Kan antal ha jordfordeling op/ned skaleres?

Ja, det er muligt at op-/nedskrive antal ha jordfordeling i både forundersøgelses og jordfordelingsfasen, hvis det vurderes, at det er jordfordelingsmæssigt muligt.

Se vejledning for særlige tilfælde for ændringer, hvor projektet er på grænsen til at opfylde kravene til ordningen.

Kan et vådområde- eller lavbundsprojekt ”tælle med” i ansøgningen om multifunktionel jordfordeling og hvornår?

Hvis du ønsker at finansiere dele af dit projekt gennem vådområde- og lavbundsordningen, kan disse projekter indgå i det multifunktionelle projekt, hvis der er søgt om udbetaling til forundersøgelsen, og indtil der er søgt om slutudbetaling af etableringstilsagnet.

Ansøger skal være opmærksom på, at vådområde- og lavbundsordningerne indeholder midler til jordfordeling. Hektarer, der omfordeles gennem vådområde- og lavbundsordningerne, tæller ikke med i den multifunktionelle jordfordeling.

Hvis der søges finansiering gennem vådområde- eller lavbundsordningerne, skal projektejer være opmærksom på demarkation.

Kan vådområde og lavbundsprojekter tælle med, hvis de ikke er under de gældende støtteordninger?

Ja, vådområde- og lavbundsprojekter, som ikke finansieres gennem EU’s støtteordninger, kan godt tælle med i ansøgningen om multifunktionel jordfordeling.

Hvad er erstatningsjord?

Erstatningsjord er arealer, som opkøbes for at kunne gennemføre en hensigtsmæssig jordfordeling som erstatning for jord, der i forbindelse med jordfordelingen helt eller delvist udtages af produktion eller indgår i arrondering.
Erstatningsjord ”erstatter” den jord, som lodsejeren har måttet afstå til fx naturformål. Erstatningsjord kan opkøbes forud for et projekt for at fremme jordfordelingen i projektet.

Ordningen for multifunktionel jordfordeling indeholder penge til en jordpulje til opkøb af erstatningsjord. Puljen er på 94 mio. kr.

Er der nogen grænser for hvor langt omkring man kan jordfordele, for eksempel i forbindelse med drikkevand og bynære tiltag?

I vejledningen er defineret hhv. et kerneområde og et planområde. Kerneområdet omslutter de projektelementer, der indgår i det multifunktionelle projekt, mens planområdet definerer det område, hvor de ejendomme, som kan deltage i jordfordelingen skal have driftsbygninger. Driftsbygningerne må højst være placeret 5 km fra kerneområdets grænse.

Hvor tæt geografisk skal projekterne (vådområde, lavbund, stier osv.) være på hinanden for, at man kan søge ordningen?

Der er som udgangspunkt ingen grænser for, hvor spredte projektelementerne må være. Dog skal der kunne laves en samlet jordfordeling for hele projektet og være synergi i jordfordelingen.