Det nationale netværk for den danske CAP-plan er nedsat af Landbrugsstyrelsen og Plan- og Landdistriktsstyrelsen i kraft af deres roller som forvaltningsmyndighed. Formålet med CAP-netværket er at øge interessenternes engagement og deltagelse i gennemførelsen af den danske CAP-plan 2023. Det skal blandt andet ske ved at informere om politikken for landbrugsstøtten og ved at sikre netværkssamarbejde mellem organisationer, forvaltninger, rådgivere, forskere og andre innovationsaktører inden for landbrug og landdistriktsudvikling.
CAP-netværket skal bl.a.:
- understøtte aktiviteter i relevante interessent- og brugerfora med henblik på at skabe videndeling om aktiviteter mm. inden for rammerne af den strategiske plan
- understøtte analysearbejde om udviklingen inden for landbruget og landdistrikterne
- orientere om aktiviteter i interessentfora med henblik på at lette udvekslingen af erfaringer mellem interessenterne og understøtte kapacitetsopbygning
- kommunikere om aktuelle samarbejds- og innovationsprojekter inden for rammerne af den strategiske CAP-plan, herunder mulige fonde og projekter, der kan søges
- deltage og bidrage i europæiske netværksaktiviteter i det omfang, det er relevant, herunder deltagelse i European CAP Network arrangementer og deltagelse i relevante europæiske clusters
CAP-netværket dækker aktiviteter i hele landet.