Du skal være opmærksom på, at der i efteråret 2021 er indgået en politisk aftale om at afskaffe betalingsrettighederne fra 2023.
Vi genberegner betalingsrettighedernes værdi for 2015-2019. Hvad betyder det for dig?
EU-Kommissionens revision af Landbrugsstyrelsen har vist, at nogle betalingsrettigheder i årene 2015-2019 har haft en for lav værdi. Det betyder, at betalingsrettighederne bliver genberegnet og får nye værdier. En række landbrugere skal derfor have efterbetaling af grundbetaling og grøn støtte, mens andre landbrugere har fået udbetalt for meget i støtte.
Landbrugsstyrelsen kræver ikke de penge tilbage, vi har udbetalt for meget. Du kan her læse mere om, hvad genberegningen betyder for dig, hvem der får efterbetaling af støtte og meget mere.
Hvis du ikke har fået svar på dit spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte vores Kontaktcenter, der sidder klar til at hjælpe.