Kompensation til § 3-arealer

Kammeradvokaten har konkluderet, at arealer, som før projektaftalen var § 3-beskyttede, og som efterfølgende har fået den høje tilskudssats som omdriftsareal, er blevet overkompenseret. Det skyldes, at arealerne på grund af § 3 ikke har kunnet drives på en måde, der berettiger til den høje sats. Det gælder også arealer, der har status af omdrift som følge af MVJ-tilsagn. Ift. MVJ og § 3 se evt. også under spørgsmålet ”Hvad gør jeg, hvis mit areal ved en er fejl er blevet § 3-registreret ifm. det MVJ-tilsagn, jeg tidligere havde?”.

Nej, det drejer sig kun om de § 3-arealer, der har fået udbetalt tilskud efter den høje sats (3.500 kr./ha), og hvor arealerne var omfattet af § 3, inden der blev underskrevet en projektaftale i et kommunalt eller statsligt projekt om etablering af vådområde, lavbund eller naturlig vandstand. Der er ikke udbetalt for højt tilskud til § 3-arealer, hvor der er udbetalt tilskud efter satserne for naturarealer eller permanent græs.

Tilskuddet er EU-finansiereret, og derfor er Landbrugsstyrelsen EU-retlig forpligtet til at tilbagesøge de tilskudsmidler, som er udbetalt uberettiget. Tilskudsmodtagerne er ligeledes forpligtet til at tilbagebetale disse støttemidler. Kravet om tilbagesøgning er forordningsreguleret, jf. artikel 63, stk. 1 i forordning nr. 1306/2013 og stk. 1 og 3 i artikel 7 i delegeret forordning nr. 809/2014.

Som lodsejer kan du risikere at få et tilbagesøgningskrav, hvis du har fået tilsagn til 20-årig fastholdelse af vådområder, naturlige vandstandsforhold eller lavbundsområder. Tilsagnene er givet fra 2008 og frem og drejer sig om følgende tilsagnstyper: 50, 55 og 74-78. Arealer omfattet af MVJ tilsagn er ikke omfattet af problemstillingen (type 4, 5, 5, 8, 9, 13 og 16)

Landbrugsstyrelsen er ansvarlig for sagsbehandlingen af tilsagnene til 20-årig fastholdelse af vådområder, naturlige hydrologi og lavbundsarealer, mens Miljøstyrelsen er ansvarlig for sagsbehandlingen, der vedrører tilsagn til sammenhængende arealer i Natura 2000-områder samt under Klima-lavbundsordningen.

Det afhænger af, hvor mange år du har haft dit tilsagn. Hvis dit tilsagnsareal var § 3-beskyttet, inden du indgik i en projektaftale med projektejer, skal du som udgangspunkt tilbagebetale for hele tilsagnsperioden, hvis det er blevet kompenseret med den høje sats som et omdriftsareal. Derudover vil dit tilsagn blive nedskrevet fremadrettet, så de resterende udbetalinger vil være til mellemsatsen (1.800 kr./ha/år).

Det samlede beløb i den enkelte sag vil bero på en konkret og individuel vurdering.

Landbrugsstyrelsen er i februar 2024 begyndt at sende afgørelsesbreve ud. Landbrugsstyrelsen har allerede sendt høringsbreve til alle, der vil modtage et afgørelsesbrev. Modtager du et afgørelsesbrev, har du mulighed for at søge de minimisstøtte under den støtteordning Landbrugsstyrelsen har etableret.

Alle lodsejere, der er berørt af § 3-problemstillingen, er blevet kontaktet af Landbrugsstyrelsen.

Hvis vi vurderer, at du som lodsejer skal stilles krav om tilbagesøgning og nedskrivning af tilsagn, vil du senere modtage partshøring og afgørelse om genvurdering. Af afgørelsen vil det også fremgå, hvordan tilbagebetalingen skal ske og inden for hvilken frist.

Du kan se, om der er § 3-arealer på dit tilsagnsareal i Internet Markkort (IMK) eller på Danmarks Miljøportal (Arealinformation). Der er tale om vejledende § 3-registreringer. Du kan evt. læse mere om § 3-registrerede arealer på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Miljøstyrelsen om beskyttelse af § 3-naturtyper

Tidspunktet for hvornår dit areal blev § 3-registeret, kan desværre ikke ses i IMK.

Det fremgår af dit tilsagn, hvilke tilsagnsmarker, du har fået den høje sats til. Du kan også se det i Internet Markkort (IMK) under korttemaet ”Miljø- og økologitilsagn” og derefter aktivere kortlaget ”Miljøtilsagn vådområder”.

Hvis dit § 3-areal ikke er registreret korrekt, og din kommune (som er § 3-myndighed) bekræfter dette, vil arealet ikke blive omfattet af tilbagebetalingskrav, da den høje sats i så fald antages at være givet på et korrekt grundlag.

Er du uenig i § 3-registreringen, kan du tage kontakt til din kommune. Du har også mulighed for at klage over kommunens eventuelle afgørelse vedr. § 3. Du kan læse mere herom i vejledning om naturbeskyttelsesloven.

Vejledning om naturbeskyttelseslovens § 3-beskyttede naturtyper

Vi er opmærksomme på, at nogle arealer kan være blevet § 3-registreret ved en fejl i forbindelse med, at de forinden har været i MVJ-tilsagn, hvor arealet kan have været undtaget fra § 3-beskyttelsen iht. naturtypebekendtgørelsen. Vi vil være opmærksomme på dette i forbindelse med gennemgangen af din sag.

Nej. Hvis arealet har udviklet sig til et § 3-areal som følge af projektet, så vil arealet ikke blive omfattet af et tilbagesøgningskrav. Vi vil være meget opmærksomme på dette, når vi gennemgår sagerne.

Landbrugsstyrelsen har givet tilsagn efter daværende gældende praksis og administration, hvor der ikke blev fokuseret på, om arealet var registreret som § 3.

I nogle tilfælde har vi derfor opjusteret tilskuddet med udgangspunkt i den administration, vi tidligere havde.

Kammeradvokaten har nu vurderet, at arealer, der har været omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, ikke har været berettiget til den høje sats.

Selvom der er tale om en fejl fra myndighedernes side, når der er blevet udbetalt høj sats for arealer, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, er det samtidig Kammeradvokatens konklusion, at støttemodtagerne ikke kan anses for at være i god tro efter EU-reglerne.. Derfor er Landbrugsstyrelsen forpligtet til  at tilbagesøge de støttemidler, der er udbetalt uberettiget. Grundlaget for at tilbagesøge følger af artikel 7, stk. 1 og 3, i forordning 809/2014, jf. artikel 63 i forordning nr. 1306/2013.

Kammeradvokaten har konkluderet, at ændringen til naturbeskyttelsesloven, der trådte i kraft 1. juli 2022, isoleret set ikke har betydning ift. problemstillingen om for højt udbetalt tilskud. Det skyldes, at § 3-arealer, uanset ændringen til naturbeskyttelsesloven, ikke har været berettiget til den høje sats, men kun op til mellemsatsen (1.800 kr./ha/år). Derfor er Landbrugsstyrelsen nødsaget til at genoptage sager tilbage til 2008, som er det år, hvor de første 20-årige fastholdelsestilsagn blev givet.

Når vi stiller krav om tilbagebetaling for arealer, skal vi også korrigere tilskudssatsen for disse arealer, så den fremadrettede udbetaling i den resterende del af tilsagnsperioden nedjusteres til satsen for permanent græs (1.800 kr./ha).

Hvis du har søgt om høj sats til arealer, der var § 3-beskyttet før projektaftalen blev indgået med projektejeren, vil du ikke få høj sats, men i stedet mellemsats.

Den høje sats er ikke i sig selv problemet. Et eventuelt tilbagesøgningskrav er kun aktuelt, hvis arealet var § 3-beskyttet før projektaftalen og så efterfølgende har fået den høje tilskudssats som omdriftsareal.

Det er endnu under afklaring, hvordan tilbagebetalingen og nedskrivningen skal foretages, når et tilsagn har været producentskiftet.

Landbrugsstyrelsen har etableret en de minimis ordning mhp. at afbøde de negative konsekvenser for de berørte lodsejere. Du kan læse mere i denne nyhed:

Du kan snart søge støtte, hvis du får reduceret dit tilskud til 20-årig fastholdelse på § 3-arealer

Et evt. producentskifte skal følge de samme regler som altid. Landbrugsstyrelsen er i gang med at undersøge, om det er muligt at afbøde de negative konsekvenser for berørte lodsejere inden for rammerne af EU's de minimis regler. Læs mere i svaret oven for.

Støtte, der er udbetalt i strid med statsstøttereglerne eller i strid med de regler, som gælder for EU-finansierede tilskud, skal som altovervejende hovedregel tilbagesøges hos de berørte lodsejere efter de regler og principper, der er fastlagt i EU-reglerne. Det indebærer bl.a., at der skal ske tilbagesøgning af støtte inkl. renter.  

Landbrugsstyrelsen har ikke hjemmel til at dække mere, end det bliver muligt gennem den støtteordning (de minimis), som Landbrugsstyrelsen har etableret. Læs mere om ordningen i denne nyhed:

Du kan snart søge støtte, hvis du får reduceret dit tilskud til 20-årig fastholdelse på § 3-arealer”

Statsstøttereglerne tillader udbetaling af op til 150.000 kr. pr. lodsejer over en treårig periode. Beløbet vil være lavere, hvis lodsejeren har modtaget anden de minimis støtte i perioden.

Kammeradvokaten har vurderet, at der ikke kan gives de minimis støtte til lodsejere, som endnu ikke har fået juridisk bindende tilsagn om tilskud, da det ville være i strid med statsstøttereglerne. Det skal endvidere bemærkes, at de minimis ordningen skal ansøges af lodsejerne.

Kammeradvokaten har vurderet, at aftalerne er bindende på trods af, at det må betragtes som en fejl, når aftalerne vejledende oplyser om kompensation til høj sats til § 3-arealer. Det skyldes, at den private part i en forvaltningsaftale som den foreliggende ikke kan få en bedre retsstilling, end det er muligt efter reglerne.

Kompensationens størrelse fastlægges i Landbrugsstyrelsens afgørelse om tildeling af kompensation under hensyntagen til de regler, der vil gælde for den femårige periode, der gælder fra begyndelsen af det år, man ansøger om tilsagn til kompensation, og hvor udbetaling kan søges, efter tilsagnet er modtaget.

Projektaftalerne er bindende, og projekterne kan derfor fortsat gennemføres, når der er underskrevet en projektaftale.

Kommunen kan dog vælge at tillade, at en lodsejer træder ud af projektet. Kommunen kan også vælge, at lodsejeren i stedet for kompensation til arealerne indgår i køb/salg af arealerne i stedet.

Såfremt kommunen ønsker at gennemføre projektet, og en lodsejer modsætter sig gennemførsel af projektet på grund af, at den i aftalen fastsatte kompensation ikke kan opnås, kan kommunerne kræve, at lodsejerne opfylder deres forpligtelser efter aftalen.

Står en lodsejer fast på ikke at ønske at deltage i projektet, på trods af kommunens ønske om fortsat at gennemføre projektet, vil kommunen skulle gå til en domstol og kræve aftalen opfyldt. Det vil bero på domstolens konkrete vurdering, om retten vil give kommunen medhold i at kræve aftalen opfyldt.

Kammeradvokaten vurderer, at det ikke kan udelukkes, at domstolene efter en vurdering af de konkrete omstændigheder vil tillade, at en lodsejer trækker sig fra en projektaftale, uden at det udgør misligholdelse.

Hvis projektet er etableret, vil det være beskyttet af en vådområdeservitut, og her er det ikke muligt at træde ud af projektet. Beskyttelsen af vådområdet bliver derfor ikke påvirket af, at du har fået for høj sats og skal betale kompensation delvist tilbage eller får mindre kompensation udbetalt fremover.

Det gælder for landbrugsarealer, der er § 3, at disse kan få 35.500 kr./ha som permanent græs. Det gælder også for § 3-arealer, der er registreret som omdrift. Det forudsættes her, at arealet var registreret som § 3, inden der blev indgået en projektaftale. Er arealet blevet til § 3 efter indgåelse af projektaftalen, får arealet den kompensation, der svarer til driften på arealet i den referenceperiode, der forventes anvendt i administrationen af ordningen.

For igangværende projekter, der endnu ikke er fysisk gennemført, er sagens betydning afhængig af, om kommunen har underskrevet projektaftaler om kompensation med lodsejere eller ej.

I projekter, hvor der ikke er underskrevet en projektaftale endnu, vil projektaftalen ikke kunne indeholde høj sats til arealer, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.
Lodsejere, der ikke ønsker at deltage i projektet længere på grund af dette, kan vælge at træde ud af projektet. Det kan også være muligt at tilbyde køb/salg.

I projekter, hvor der er underskrevet en projektaftale, der indeholder høj sats for omdriftsarealer, som var omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 før projektaftalen blev underskrevet, kan den høje sats ikke opretholdes.

Da projektaftalen er bindende, kan lodsejerne kun træde ud af aftalen, såfremt projektejer er indstillet på dette.

Læs uddybende om dette længere nede.

Nej, det må kommunen ikke, da det vil udgøre ulovlig statsstøtte. Det vil være at omgå EU-reglerne om, at medlemsstaterne ikke må udbetale kompensation til landbrugere for at deltage i udtagningsprojekter, hvis kompensationen væsentligt overstiger den indtjening, der lovligt kunne være fra arealet.

Landbrugsstyrelsens vådområde- og lavbundsprojekter er EU-finansierede. Det betyder, at der kun kan udbetales tilskud til gennemførte projekter, der lever op til tilskudsreglernes krav om bl.a. omkostningseffektivitet. 

Hvis en kommune ikke kan gennemføre et projekt, der lever op til reglernes krav, kan vi ikke udbetale tilskud til projektet, selvom den manglende gennemførelse skyldes § 3-sagen. I sådanne sager må kommunen dække egne omkostninger i projektet. Landbrugsstyrelsen opfordrer kommunerne til at justere projekter berørt af § 3-sagen, så de i relevant omfang fortsat kan gennemføres, og Landbrugsstyrelsen kan udbetale tilskud til projekterne.

Kammeradvokaten har konkluderet, at ændringen til naturbeskyttelsesloven, der trådte i kraft 1. juli 2022, isoleret set ikke har betydning ift. problemstillingen om for højt udbetalt tilskud. Det skyldes, at § 3-arealer, uanset ændringen til naturbeskyttelsesloven, ikke har været berettiget til den høje sats, men kun op til mellemsatsen (1.800 kr./ha/år). Derfor er Landbrugsstyrelsen nødsaget til at genoptage sager tilbage til 2008, som er det år, hvor de første 20-årige fastholdelsestilsagn blev givet.

Når kommunerne genoptager igangværende projektaftaler og skal indgå eller revidere aftaler om kompensation, skal kommunen i dialogen med lodsejerne tage udgangspunkt i nye rammer for kompensation til lodsejere. 
I 2023 overgår Landbrugsstyrelsen fra 20-årig fastholdelse til engangskompensation, hvor kompensation udbetales som engangsbeløb i stedet for udbetalinger over 20 år. 

Rammerne for kompensationen bliver justeret, bl.a. så rammerne tager højde for vurderingen af betydningen af § 3-arealer.

Hvis projektet er etableret, vil det være beskyttet af en vådområdeservitut, og her er det ikke muligt for lodsejerne at træde ud af projektet. Beskyttelsen af vådområdet bliver derfor ikke påvirket af, at en lodsejer har fået for høj sats og skal betale udbetalt kompensation delvist tilbage eller får mindre kompensation udbetalt fremover.

Projektaftalerne er bindende, og projekterne kan derfor fortsat gennemføres, når der er underskrevet en projektaftale.

Kommunen kan dog vælge at tillade, at en lodsejer træder ud af projektet. Kommunen kan efter vurdering af det konkrete projekt også vælge, at lodsejeren i stedet for kompensation til arealerne indgår i køb/salg af arealerne i stedet.

Såfremt kommunen ønsker at gennemføre projektet, og en lodsejer modsætter sig gennemførsel af projektet på grund af, at den i aftalen fastsatte kompensation ikke kan opnås, kan kommunerne kræve, at lodsejerne opfylder deres forpligtelser efter aftalen. 

Står en lodsejer fast på ikke at deltage i projektet, på trods af kommunens ønske om fortsat at gennemføre projektet, skal kommunen gå til en domstol og kræve aftalen opfyldt. 

Det vil bero på domstolens konkrete vurdering, om retten vil give kommunen medhold i at kræve aftalen opfyldt. 

Kammeradvokaten vurderer, at det ikke kan udelukkes, at domstolene efter en vurdering af de konkrete omstændigheder vil tillade, at en lodsejer trækker sig fra en projektaftale, uden at det udgør misligholdelse. 

Landbrugsstyrelsens vådområde- og lavbundsprojekter er EU-finansierede. Det betyder, at der kun kan udbetales tilskud til gennemførte projekter, der lever op til tilskudsreglernes krav om bl.a. omkostningseffektivitet. 

Hvis en kommune ikke kan gennemføre et projekt, der lever op til reglernes krav, kan styrelsen ikke udbetale tilskud til projektet, også selvom den manglende gennemførelse skyldes §3-sagen. I sådanne sager må kommunen dække egne omkostninger i projektet. 

Landbrugsstyrelsen opfordrer kommunerne til at justere projekter berørt af § 3-sagen, så de i relevant omfang fortsat kan gennemføres, og vi kan udbetale tilskud til projekterne.

Såfremt § 3-sagen medfører, at et projekt bliver fordyret i et omfang, så det overskrider den økonomiske ramme for tilsagn, forventer Landbrugsstyrelsen i vidt omfang at kunne godkende en forøgelse af tilsagnsrammen, hvis projektet fortsat er omkostningseffektivt. 

Hvis der er væsentlige grunde til det, vil vi desuden vurdere, om der kan dispenseres fra kravet om omkostningseffektivitet. 

For senere års tilsagn kan muligheden for at forøge tilsagnsrammen allerede være til stede i reglerne for det enkelte tilsagn. For ældre tilsagn vil der være behov for at foretage en dispensation for eller ændring af gældende regler for at kunne godkende en tilsagnsforhøjelse. Kommunerne skal i alle tilfælde ansøge om en ændring af tilsagnet efter de gældende regler.

Landbrugsstyrelsen vil om kort tid (ultimo april/primo maj) sende et orienteringsbrev via Tast selv til de lodsejere, som vi vurderer, kan have fået udbetalt eller har søgt om tilsagn om en for høj sats til deres § 3-areal og derfor skal have genoptaget deres sag og få genvurderet tilskudssatsen til deres areal med tilsagn til 20-årig fastholdelse.

Brevet vil indeholde en orientering om den kommende proces for vurdering af tilsagn. En endelig afgørelse kan først træffes senere, når Landbrugsstyrelsen har gennemgået alle sager.

Du kan skrive til Landbrugsstyrelsen på mail@lbst.dk, hvor en Task Force vil sidde klar til at besvare spørgsmål eller du kan ringe til os på 33 95 80 00.

Rammerne for kompensation vil blive justeret, så de afspejler § 3-beskyttelsens betydning for satsen. De fremtidige rammer vil skabe høj sikkerhed for, at de anvendte satser fremover vil være korrekte med forbehold for de betingelser, der vil gælde i reglerne om engangskompensation.

Det vil desuden fremgå af rammerne for kompensation, at regulering af landbrugsarealer efter indgåelse af projektaftale kan have betydning for kompensationens størrelse. Disse rammer følger af EU-reglerne om kompensation til landbrugerne og ville også gælde, selvom kompensation var et rent nationalt finansieret. 

Fremtidig regulering i den femårige tilsagnsperiode kan have betydning for kompensationssatsens størrelse.

Kommunerne bør forsøge at finde måder at gennemføre projekterne, selvom der er modvilje imod projekterne på grund af § 3-sagen. Fx kan projektets grænser måske justeres, eller en lodsejer kan indgå i køb/salg af arealerne i stedet for at modtage kompensation.  

Da en projektaftale er bindende, har det betydning for kommunens handlemuligheder, hvis denne er underskrevet.

Selv om projektaftalen er underskrevet, kan projektejer dog vælge at tillade, at en lodsejer træder ud af projektet. Se herunder for yderligere vedrørende kommunens fastholdelse af projektaftalen. 

Arealer, der først måtte blive omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 efter indgåelse af projektaftalen, kan fortsat modtage høj sats, forudsat, at arealerne lever op til de øvrige krav til høj sats.

Det er Kammeradvokatens vurdering, at projektaftalen juridisk set er bindende, selvom lodsejeren ikke får den sats, der fremgår af aftalen. 

Hvis en lodsejer nægter at deltage i projektet, og der ikke kan findes andre muligheder som f.eks. at lade lodsejeren overgå til køb/salg eller på anden måde ændre projektet, så der kan opnås enighed, kan projektejeren kræve, at projektet gennemføres på trods af lodsejerens modvilje. 

Det vil kræve, at projektejeren går til domstolene for at anlægge et civilt søgsmål mod lodsejeren og opnå dom for ret til en såkaldt naturalopfyldelse af aftalen. 

Kammeradvokaten vurderer, at det ikke kan udelukkes, at domstolene efter en vurdering af de konkrete omstændigheder vil tillade, at en lodsejer trækker sig fra en projektaftale, uden at det udgør misligholdelse. Herved kan kommunen ikke kræve projektet gennemført.

Landbrugsstyrelsen opfordrer kommunerne til på den ene side at opretholde fremdriften i udtagningsindsatsen og fortsat gennemføre de planlagte og igangværende udtagningsprojekter på trods af § 3-problematikken og høj sats. 

Samtidig bør kommunen vurdere, om det er hensigtsmæssigt at gennemføre udtagningsprojekter på trods af lodsejeres uvilje til fortsat at deltage i et projekt.

Landbrugsstyrelsen vurderer, at de fremtidige rammer for kompensation skaber høj sikkerhed for, at de anvendte satser vil være korrekte, med forbehold for de betingelser, der vil gælde i reglerne om engangskompensation.

Samtidig er det et vilkår for udtagningsindsatsen, at Landbrugsstyrelsens vådområde- og lavbundsprojekter er EU-finansierede. Det betyder, at der kun kan udbetales tilskud til gennemførte projekter, der lever op til tilskudsreglernes krav om bl.a. omkostningseffektivitet. 

Hvis en kommune ikke kan gennemføre et projekt, der lever op til reglernes krav, kan Landbrugsstyrelsen ikke udbetale tilskud til projektet, selvom den manglende gennemførelse skyldes § 3-sagen. I sådanne sager må kommunen dække egne omkostninger i projektet. 

Landbrugsstyrelsen opfordrer kommunerne til at justere projekter berørt af § 3-sagen, så de i relevant omfang fortsat kan gennemføres, og vi kan udbetale tilskud til projekterne.

Hvis projektet er etableret, vil det være beskyttet af en vådområdeservitut, og her er det ikke muligt for lodsejerne at træde ud af projektet. 

Beskyttelsen af vådområdet bliver derfor ikke påvirket af, at en lodsejer har fået for høj sats og skal betale udbetalt kompensation delvist tilbage eller får mindre kompensation udbetalt fremover.

Løsningen med jordfordeling og køb/salg vil afhænge af, hvor projektet er i forløbet. Nedenstående vil gælde for ikke anlagte projekter.

I nogle projekter kan det være muligt for lodsejerne at indgå i køb/salg – særligt hvis jordfordelingen stadig pågår. Efter en konkret vurdering i projekterne kan det evt. være muligt at rejse en ny jordfordeling, hvis det kan løse udfordringer.

Løsningen med jordfordeling og køb/salg vil afhænge af, hvor projektet er i forløbet. Nedenstående vil gælde for ikke anlagte projekter.

I nogle projekter kan det være muligt for lodsejerne at indgå i køb/salg – særligt hvis jordfordelingen stadig pågår. Efter en konkret vurdering i projekterne kan det evt. være muligt at rejse en ny jordfordeling, hvis det kan løse udfordringer.

Rammerne for kompensation vil blive justeret, så de afspejler § 3-beskyttelsens betydning for satsen. De fremtidige rammer vil skabe høj sikkerhed for, at de anvendte satser fremover vil være korrekte med forbehold for de betingelser, der vil gælde i reglerne om engangskompensation. 

Endvidere vil det fremgå af rammerne for kompensation, at regulering af landbrugsarealer efter indgåelse af projektaftale kan have betydning for kompensationens størrelse. Disse rammer følger af EU-reglerne om kompensation til landbrugerne og ville også gælde, selvom kompensation var et rent nationalt finansieret. 

Fremtidig regulering kan have betydning for kompensationssatsens størrelse ind til fem år efter udbetaling af engangskompensationen.

Nye arealtilsagn vil alene medføre udbetaling af engangskompensation. Se nærmere beskrivelse neden for rettet mod lodsejere.

Lodsejerne vil, hvis de i perioden fra 2024 til 2027 søger kompensation, modtage engangskompensation på 82.500 kr./ha til omdriftsarealer (bortset fra § 3) og 35.500 kr./ha til permanente græsarealer.

En nærmere beskrivelse vil komme, når bekendtgørelse og vejledning sendes i ekstern høring i maj.

Ordningen Engangskompensation i Tilskudsguiden